Alle nyheder Westerland – den gode gamle Sölring-metropol
Efter at de sidste kilometer har trukket ud, kommer vi endelig blandt mennesker igen – og så for alvor. Fra den såkaldte Himmelsleiter, som egentlig blot er nogle få trin ned til stranden, men hvor man tager, hvad man kan få, går det langs næsten hele Westerlands promenade. Normalt skulle I vise jeres gæstekort for at få denne oplevelse, men i dag er startnummeret adgangsbilletten.
Det sidste måltid ved Musikmuschel
Det sidste depot venter ved Musikmuschel. Mere udsat findes næsten ikke på øen. Endelig tilskuere, som måske ikke ved, hvad en ultra er, men som næppe kan undgå at blive fascineret. Selv publikum uden for sporten kan motivere på de sidste 7 km. Og i øvrigt tager man ethvert venligt nik med som anerkendelse; ellers ved kun Strava-vennerne bagefter, hvad der er blevet præsteret.
Og hvis gennemsnittet allerede er ødelagt, så fortvivl ikke. Her spadserer man med stil, og I kan roligt falde ind i strømmen og tænke over, om nogle byggetilladelser fra 1970’erne mon også ville blive givet i dag. I har efterhånden set alle øens hustyper; hotelhøjhusene kommer som de sidste.
Det ændrer dog ikke på stedets popularitet og særlige atmosfære, altid med Nordsøen ved jeres side.
Hvem har stadig kræfterne?
De sidste kilometer er asfalteret hele vejen. Kort før målet går det dog endnu cirka 400 m gennem klitterne ved Rotes Kliff, så I med sikkerhed kommer i mål med sand i skoene.
Og så burde det være klaret. I Kampen venter allerede en strandkurv, eller I kan genskabe Jever-reklamen i klitterne.
Frisk-frisisk, alt efter smag.
